Velkommen til Kløvertoftens Grundejerforening, Vejle
Kløvertoftens Grundejerforening er et område nord for Vejle By, og vi ligger flot og grønt på Store Grundet og tæt ved den smukke Grejsdal. Vi er 79 boliger, hvoraf de 25 er to andelsboligforeninger med hhv. 10 og 15 husstande. Her er stille og roligt, vi hører kun svagt trafikstøjen fra byen, og vi kan derfor også høre fuglene synge. Vi har et stort fællesareal med legeplads og boldbane og en bakke til at kælke på. Vi lægger vægt på biodiversitet med dyr og planter og insekter på de grønne områder, og vi er en del af Den Grønne Vision for Grundet. Grundejerforeningen blev stiftet i 2005 og varetager stort set alle opgaver med drift og vedligeholdelse af veje og fællesarealer inden for området. Vi er medlem af Grundet Lokalråd, der består af 8 grundejerforeninger på Grundet. Der er 4,5 km i bil til Vejle Midtby og 3 km, hvis du går eller cykler.
Bestyrelsen byder velkommen på Kløvertoften.
HJERTESTARTER
Lige ved indkørslen til Kløvertoften til venstre ved nr. 85 er der en hjertestarter, der kan bruges af alle. Læs evt. mere på https://hjertestarter.dk